15. august 2010
udover jeg i fredags var ude i dyrehaven og hygge mig med de andre nye og gamle gymnasieelever (læs: blive overtegnet med sprittusch), gik min weekend med et svømmetrænerkursus i kalundborg. derfor har jeg ikke været aktiv de sidste dage ;)
jeg har valgt ikke at starte op til elitesvømning her efter sommer, men vil ikke lægge svømning helt bag mig, derfor skrev jeg for et stykke tid siden en ansøgning om at blive svømmetræner. jeg håbede meget på at få et job som hjælpetræner – men midt i sidste uge skrev bestyrelsen at de synes, jeg er meget egnet som træner, og at der var en ledig plads på et kursus i weekenden og to andre weekender på senere tidspunkter. hvis jeg tog imod tilbuddet ville jeg helt sikkert få et job i klubben. og i dag da jeg kom hjem ved seks tiden lå der en besked om at jeg skulle vælge hvornår jeg ville træne. enten onsdag efter skole eller lørdag formiddag med min egen hjælpetræner!
nej, jeg synes godt nok det hele kører lidt for tiden! fed gymnasiestart, job som svømmetræner med eget hold, selvom jeg aldrig har trænet nogen før! ikke engang som hjælpetræner. på kursuset fik jeg en masse af vide om at være træner og hvad det indebærer, og nu føler jeg mig egentlig klar til jobbet. selvom det bliver udfordrende når jeg aldrig har stået på kanten før, tror jeg hurtigt jeg lærer at håndtere børnene. ih, det skønt :)
3. april 2010
jeg ligger nu i min dejlige sofa i udkanten af københavn. hvor er det skønt at høre fra veninderne igen, at læse og skrive blogs, at se tv og bare slappe af! i jylland var der nemlig ingen telefon- eller internetforbindelse, der hvor vi boede. det var en klam, fugtig hytte ude på landet. men på den anden side var de 6 dage en fed oplevelse! for jeg har aldrig været til dm før (pga. sygdom og knæskade) så jeg vidste slet ikke, hvordan det er! jeg er nok ikke den eneste, der ikke har været til dm i svømning på langbane, så jeg fortæller lige lidt om oplevelsen:
stævnet blev delt op i 2 afsnit hver af de 6 stævnedage. det 1. afsnit (fra kl. 9:30 til ca. 13:00) var indledende og det 2. (fra 17:00 til ca. 19:00) var finaler. man havde altså en middagspause, hvor man lige kunne nå hen til hytten og spise frokost og så tilbage til svømmehallen igen. før hvert afsnit var der 1 1/2 times indsvømning. vi stod op kl. 6:00 alle dage og gik i seng omkring kl. 22:00. der var mange på mit hold, der svømmede rigtig godt og vandt medaljer og det hele! min lungebetændelse satte desværre sit spor på mine tider, jeg gik da personlig rekord på næsten alle mine løb, men jeg havde håbet på og regnet med, at svømme hurtigere end jeg gjorde. det havde min træner også, men han synes, jeg har gjort det godt i forhold til, jeg stadig er halvsyg (det er blevet værre nu, jeg fik feber igen igår og hoster og nyser igen!). men det var en kæmpe oplevelse at svømme med danmarks bedste svømmere, at føle stemningen i hallen, altså bare det at være med til dm. så fedt. jeg svømmede med lotte friis, rikke møller pedersen, micha østergaard, jakob andkjær osv. og følte mig lidt sej :D det er utroligt at se dem. de er så koncentrerede men alligevel nede på jorden.
men jeg tror ikke den her tur kan beskrives godt nok til at man kan forstå, hvor vildt det er at være til dm. det er bare en oplevelse, man selv skal opleve og hvis man opnår det, ved man lige hvordan det føles, at stå bag skamlen med hele sit hold heppende på sig!